Hvordan foregår en session?
En typisk hypnosesession starter med en rolig og uformel samtale, hvor jeg sætter mig ind i dine ønsker, mål og udfordringer. Her taler vi om, hvad du gerne vil ændre, og hvad der fylder hos dig – fx stress, smerter, tankemylder eller noget helt andet.
Herefter guider jeg dig gennem en afslapningsøvelse, hvor du blandt andet fokuserer på din vejrtrækning og får mulighed for at slappe af både fysisk og mentalt. Denne proces hjælper dig ind i en behagelig, afslappet hypnosetilstand. Du er hele tiden ved bevidsthed og kan høre alt, hvad der foregår – du er aldrig ude af kontrol.
Sessionen afsluttes altid med en nænsom opvågning, hvor du gradvist vender tilbage til din normale vågne tilstand – ofte med en følelse af ro og lettelse i kroppen.
Hvorfor virker hypnose så effektivt?
Hypnose virker ofte hurtigt, fordi vi går direkte til kernen i de følelser og tanker, der spænder ben for dig. Ved at arbejde med dit underbevidste sind kan hypnose hjælpe dig med at give slip på negative mønstre og erstatte dem med mere positive og hensigtsmæssige overbevisninger.
Et eksempel kan være en irrationel frygt – som fx en stærk angst for edderkopper. I en hypnosebehandling indstilles følelsen på selve situationen, og vi arbejder ud fra den.
Efter behandlingen vil du stadig kunne huske, at du tidligere var bange, men ubehaget forbundet med erindringen kan være væk eller markant mindre. Hypnose har ingen bivirkninger, og du kan trygt bruge det til mange forskellige problematikker i dit liv, så længe du har lyst til at arbejde med dig selv og er åben for processen.
Når behandlingen forankrer sig i kroppen og sindet
Under hypnosen bruger jeg forskellige teknikker og suggestioner, som er tilpasset dig, for at støtte dig i at ændre tanker, følelser og adfærd på en positiv og konstruktiv måde.
Jeg vil som udgangspunkt anbefale, at du får 3 behandlinger med hypnose, da gentagne sessioner kan være med til at forstærke og forankre de positive forandringer over tid. For mange holder virkningen i rigtig lang tid – nogle gange for altid – men det er individuelt, og vi tilrettelægger altid forløbet efter dig.
Priser på hypnose
Mine priser på hypnose er gennemsigtige og fair, og du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre mere. Mit fokus er, at du får et professionelt og effektivt forløb, hvor du kan mærke en reel forskel i din hverdag – til en fair og billig pris. Du er velkommen til at spørge ind til både behandlinger og forløb, så vi sammen kan finde den behandling, der passer bedst til dig og din situation.
Du kan også booke din første behandling i dag, hvis du er klart til at starte din hypnose.